• Forside
  • Det sker
  • Leder du efter arrangementer?

    Gå til arrangementsøgning
    Foredrag

    Genbrug og cirkulær økonomi

    Pris: (Fri entré)

    Sted: Torvet, Grindsted

    Temadagen for "genbrug og cirkulær økonomi" handler om, hvilken forskel det gør, når vi bruger vores ting i længere tid, genbruger og sorterer vores affald og lader råstoffer køre i ring. Lær hvorpå du i hverdagen kan genbruge og leve bæredygtigt.

    Genbrugsguld og affaldssortering

    Dato: 1. maj 2019

    Du kan opleve spændende aktiviteter, få god inspiration og et indlæg ved Lise Vandborg under temaet 'Genbrug'. Det sker når Danmarks største oplysningskampagne om FN's 17 verdensmål besøger både Billund og Grindsted.

    Billund og Grindsted er blandt 48 byer, der i løbet af sommeren 2019 får besøg af oplysningskampagnen 'Danmark for målene'. Kampagnen består af seks temadage med aktiviteter for hele familien og inspiration til, hvordan du kan bidrage til verdensmålene i din hverdag.

    Tema: Genbrug og cirkulær økonomi

    Det kommer det bl.a. til at handle om, hvor stor en forskel det gør, når vi genbruger ting, sorterer vores affald og lader råstoffer køre i ring. Igennem forskellige aktiviteter kan du lære mere om verdensmålene. Du kan tage børnene med på skattejagt, tage en selfie med dit verdensmål, prøve virksomheders nye løsninger i forhold til verdensmålene eller tippe en 17'er, imens du nyder en kop kaffe.

    Per Nyhus, Formand for Teknik og Miljøudvalget åbner arrangementet om FN's 17 verdensmål.

    Mød Lise Vandborg

    På hver temadag er der er der et indslag på hovedscenen. Denne dag får vi besøg af Lise Vandborg, som er blogger, instagrammer og influencer. Lise er sammen med sin mand Michael Stig Christensen bedre kendt som "Lise og Michael", der vandt TV programmet "Nybyggerne" i 2016, hvor de ene og alene brugte genbrugsmøbler eller selvbyggede møbler i indretningen. Lise vil give inspiration til at genbruge og upcycle til både hjemmet og garderoben.

    Verdensmålene lokalt

    I Grindsted åbner Per Nyhus, Formand for Teknik og Miljøudvalget temadagen.

    Du kan også møde lokale genbrugseksperter fra Billund Kommunes affaldsteam og Affalds- og genbrugscenter. Bliv klogere på hvor dit affald ender, når du har afleveret det på genbrugspladsen og tag kampen op mod familie og venner i 'Den Store Sorterings-dyst'
    Opret dit eget arrangement, så andre kan finde det
    Opret arrangement