Projektkoret VIP for unge og voksne.
Sted: Grindsted Kirke, Kirkegade 1, Grindsted
Dato: Mandag den 17. januar 2022
Tid: kl. 19-21.30

Projektkoret VIP for unge og voksne.

Musik

Mandag den 17.1.22 kl. 19.00-21.30 starter Grindsted Kirkes projektkor VIP for unge og voksne op igen efter en lang corona-pause!

Det er godt nok vintertid, men det bliver forår og påske igen satser vi på og derfor genoptager vi dét, som vi var godt i gang med tilbage i marts 2020, dvs. primært sange fra Tore W. Aas Messiah samt nogle få andre satser. Flere og flere har i noget tid spurgt, om vi ikke skal i gang igen, så nu er det bare med at tilmelde sig. Alle, både gamle og nye sangere er velkomne! Vi øver i Grindsted kirke om mandagen kl. 19.00-21.30 frem til koncertweekenden den 9.-10. april, hvor vi laver Påskekoncert. Både solister og musikere er på plads. Der er også nyheder på tapetet, så kom og vip med! Det bliver super godt! Det er gratis at være med i koret. Vi synger sange, der spænder over flotte ballader og rytmiske til gospel-agtige numre. Nodekendskab kan være en fordel, men det er ikke en betingelse for at være med. Har du lyst til en lidt større sang-udfordring, er du velkommen i det her projekt! Tilmelding sker til organist og korleder Jens Erik R. Kristensen på mail: jerk@km.dk eller på tlf: 3023 8949 senest den 10.1.22, men meget gerne før. Der er ingen grund til at udskyde en god beslutning!