Arkiv: Overstået event
Restaurant Tiende

Dagmar Petersens Gade 62, Aarhus C

Tirsdag den 23. april 2024, kl. 10-17.



Undervisning

Fordybelse i vin: 8-dages vinkursus

Fordybelse i Vin er overbygningen til vores 4-dages kurset Introduktion til vin. På dette 8-dages kursus går vi i dybden med de vigtigste vinlande og regioner.

Vi fokuserer på begreber som terroir, Grand Cru samt vinstile som Bourgogne Blanc, Champagne og Sauternes. Du forfiner også din smageteknik og udvider din viden om mad- og vinsammensætning.
Kurset er velegnet som faglig opkvalificering af medarbejdere i HoReCa og relaterede brancher, som ønsker en udvidet grundviden om vin samt selvstændigt at kunne eksekvere vinservice, mad- og vinsammensætning og opnå en mere avanceret smageteknik.
Kursusdatoer Aarhus 2024
Tirsdagskursus: 23. apr.·30. apr.·07. maj·14. maj·21. maj·28. maj·04. jun.·11. jun.
Der er undervisning i tidsrummet kl. 10-17
Det lærer du

Lær om internationale druer og regionale druer og deres karakteristika.
Få dybdegående viden om begrebet terroir, der refererer til det unikke samspil mellem jordbund, klima og topografi i en given vinregion og hvordan det påvirker smagen af vine fra området.
Smag dig gennem 40+ vine og forfin din evne til at smage, dufte og analysere vin.
Udvikl dine servicefærdigheder yderligere gennem øget kendskab til druer, vine og vinstile, og bliv bedre til at vejlede gæster til at vælge vine, der passer til deres smag og præferencer.
Lær at identificere endnu flere druer gennem blindsmagning.
Forstå samspillet mellem maden og vinens smagselementer og tekstur, og hvordan du anvender disse principper til at lave det perfekte vin og mad match.

Pris*
Privatpersoner DKK 15.000 (ex. moms)
HoReCa/erhverv DKK 18.750 (inkl. moms)
*Bemærk at kurset er momsfritaget for privatpersoner. Ved faktura til erhverv pålægges moms
Prisen inkluderer
48 timers undervisning·Kompendier til hver undervisningsgang·Fuld forplejning (frokost, frugt/kage, kaffe/the)·Vine til smagning ·Sølvnål og diplom for bestået kursus
Vidste du, at..
personer som tidligere har gennemført Introduktion til Vin opnår 2.000 i rabat ved tilmelding til Fordybelse i vin? Hvis du er tidligere kursist kan du kontakte os på mail eller telefon for at få din rabatkode.

Pris: 15000 kr