Arkiv: Overstået event
Godset

Jens Holms Vej 5, Kolding

Torsdag den 16. maj 2024



Folk/Vise/Country

Klezmofobia

I 2024 har Klezmofobia 20 år på bagen. Musikken favner uimodståelig klezmerkædedans, punket energi og skønne ballader, der bringer lytteren med på en drømmende flyvetur i Østeuropas græsklædte bjerge.

Klezmofobia jubilæum i 2024: 20 år på landevejen!

Klezmofobia slog igennem lydmuren, da debutpladen Tantz! vandt en Danish Music Award, og Tiger bukkerne solgte pladen for en tyver i titusindvis. I årene der fulgte, oplevede bandet international succes og spillede talrige koncerter over hele verden, bl.a. Mexico, Kina, Japan og Svalbard. Albummet Tantz! blev fulgt op af albummet Ganze Velt, og efter den udgav Tigerbutikkerne Kartushnik. Sidstnævnte var et internationalt samarbejde med en af balkanverdenens mest anerkendte musikproducere, Dragi Sestic.

I 2024 har Klezmofobia 20 år på bagen, og det fejres med en turne og udgivelse af en EP med fem helt nye numre. Musikken favner uimodståelig klezmerkædedans, punket energi og skønne ballader, der bringer lytteren med på en drømmende flyvetur i Østeuropas græsklædte bjerge og dale. Jubilæet fejres med koncerter over hele landet.

Klezmofobia er mere velspillende end nogen sinde. De mange års intense sammenspil og hundredvis af koncerter kan i den grad mærkes, når de garvede spillefolk med legende lethed kaster sig ud i spillevende kædedanse, rock'et klezmer og smukke ballader. I front er Nordens klezmerdronning, Channe Nussbaum, hvis vokal har power - og alderens skønhed og dybde.

Spilleglæden er stor hos de garvede spillefolk i Klezmofobia, der glæder sig til atter at betræde venues i Danmark, og mærket suset fra de tusinder af fans, der elsker at danse, synge og græde til Klezmofobias musik.

Line up:
Channe Nussbaum: vokal
Bjarke Kolerus: klarinet
Ole Reimer: trompet
Andreas Ugorskij: guitar
Jesper Lund Jakobsen: Balalajka bas
Jonathan Aisen: trommer

Facebook


Lyt til musikken på Spotify
Læs mere på hjemmesiden