Bio Viften

Rødovre Parkvej 130, Rødovre

Onsdag den 15. maj 2024, kl. 10.



Film: Andre Film

Pigen der fortalte film - Babybio (t.o.11)

ViFTENS BABYBIO OG BARSELSRUM. Hver anden onsdag kl. 10 i lige uger. Billig billetpris: 90 kr. inkl. kaffe med refill. Udvalgte film med dæmpet lyd- og lysstyrke i salen.

Barnevognen kan stå i vores foyer med konstant opsyn

Puslebord, bleer og vaskeklude i salen

Mulighed for opvarmning af flaske i mikroovn

Efter film kan frokost købes og spises i Viftens Bistro eller tages med ind i Viftens rolige foyer

Viftens foyer er nemlig med sine rolige, rummelige og lyse rammer et dejligt sted at forlænge samværet med andre forældre (og babyer) efter en tiltrængt biografoplevelse på barsel. Derfor inviterer vi alle til at blive hængende og spise frokost, amme, lege på legegulvet og snakke efter filmen i Viftens Babybio og Barselsrum

Viftens Babybio er også Bedstebio; Vi mener at "bedste og baby" er en fin konstellation, og derfor inviterer vi også bedsteforældre/seniorer til at deltage i Viftens Babybio og Barselsrum, og håber at alle tre generationer kan få glæde at hinandens selskab

Lone Scherfigs PIGEN DER FORTALTE FILM er en hyldest til biografen og filmmediets magi og dets evne til at samle mennesker og give håb. Den unge Maria bor med sin familie i en afsides minelandsby i Chiles ubarmhjertige Atacama-ørken. Der er dog et sted i denne golde verden, hvor magien lever: Den lokale biograf. Men da en eksplosion i minen brutalt forandrer familiens liv, har de efterfølgende kun råd til at sende ét familiemedlem i biografen. Det bliver Maria, med hendes store talent som historiefortæller, der får opgaven at se filmene. Før hun ved af det, er hendes livlige genfortællinger samlingspunktet for hele byen, der lider under politisk uro og mere end nogensinde før har brug for eskapisme og håb. Filmen er et smukt og ambitiøst tidsbillede af 60'ernes og 70'ernes Chile, og på rollelisten finder man Daniel Brühl, kendt fra bl.a. GOOD BYE, LENIN! og INGLOURIOUS BASTERDS, og THE ARTIST-skuespilleren Bérénice Bejo.

Filmen er en del af Filmporten.

Se hvilke biografer der er med i Filmporten her

Kilde: Scanbox.

Søg filmspilletider