Strandingsmuseum St. George og Marinarkæologisk Center

Vesterhavsgade 1E, Thorsminde, Ulfborg

Lørdag den 21. september 2024, 17:30 - 19:30.



Musik

Dykkersafari til Urhavet: Eventyrlig aften på Strandingsmuseet

Kom med på dykkersafari i Jordens tidlige oceaner med palæontolog Jan Audun Rasmussen, der tager os med tilbage til tre af de mest spændende perioder i Urhavets historie. Til eventyrlige aftener på Strandingsmuseet bliver foredrag bundet sammen med musik.

Dykkersafari til Urhavet

Kom med på dykkersafari i Jordens tidlige oceaner: Til de allerførste have på Jorden, hvor kun bakterier var til stede, til blæksprutternes storhedstid for 460 millioner år siden, og til havet over Danmark for 55 millioner år siden og de ældste, direkte forfædre til vore dages fisk.

Jorden er ufattelig gammel, og derfor vil Jan Audun Rasmussen fokusere på tre af de mest spændende perioder i urhavets historie.

Fortælleren slutter af med at vise eksempler på fiskefossiler fra moleret på Mors og Fur, der er blandt verdens flotteste og ældste, direkte forfædre til vore dages saltvandsfisk.

Fortæller:

Jan Audun Rasmussen, palæontolog og museumsinspektør, Museum Mors

Musikere:
Thomas Agergaard (saxofon og fløjte)
Simon Toldam (keyboard)
Kim Kristensen (keyboard)
Joel Illerhag (bas)
Peter Bruun (trommer)

Billetter til Eventyrlige aftener
Pris: 100 kr. (både voksne og børn).
Kun billetsalg via hjemmesiden.
Begrænset antal billetter.

Gratis for medlemmer af museets støtteforening, når der er booket billet via hjemmesiden. Medlemsbevis forevises ved indgangen.

Vær opmærksom på, at billet til 'Eventyrlige aftener' giver ikke adgang til udstillingerne.

Museet lukker kl. 17.00, så hvis du vil opleve udstillingerne, kan du med fordel købe billet og gå på opdagelse før den eventyrlige aften.

Eventyrlige aftener - musik og fortryllende fortællinger
I løbet af 2024 inviterer Strandingsmuseum St. George til en række 'Eventyrlige aftener' med musik og fortryllende fortællinger om Jordens oceaner og deres betydning - før, nu og i fremtiden.

Her bliver foredrag bundet sammen med levende musik. De eventyrlige aftener er en del af særudstillingen 'Draget mod dybet', som løber hele 2024 og 2025.

Vi glæder os til at se jer på Strandingsmuseet på kanten af Vesterhavet.

Eventyrlige aftener er støttet af Statens Kunstfond, Beckett Fonden, William Demant Fonden og Feriepartner Vedersø Klit.

Entré: 100 kr

Læs mere på hjemmesiden